Loading...

Der er noget galt i Danmark

Mig mig mig mig mig mig…

Undskyld, men jeg brækker mig altså snart over hvor svært vi har ved at se ud over vores egen næsetip her i Danmark. Det er som om det hele bare har taget en drejning til det værre i det seneste års tid.

Og hvorfor råber jeg så op nu?

Jo det skal jeg fortælle dig. For få dage siden så jeg en artikel i vores lokale avis – Horsens Folkeblad (det er denne artikel)

Da jeg sad i min sofa og læste artiklen fik det mine tanker til at vandre tilbage til dengang jeg selv prøvede noget lignende, nemlig det at gå konkurs. Det er ikke noget jeg vil ønske for min værste fjende; det er en helt igennem hård proces, som jeg stadig bearbejder (min historie kan du læse her)

Det kræver nosser

Jeppe Støckler, som var indehaver af tøjkæden STOC, valgte rent faktisk at stille sig til rådighed for medierne og kom med en udtalelse om netop konkursen. Noget som MEGET få ville gøre ovenpå en konkurs.

Det kræver virkelig nosser, at stille sig op, og jeg tager hatten af for at han gjorde det.

Da jeg på egen krop stiftede bekendtskab med konkurs spøgelset, var det en helt anden tid (ikke for at lyde gammel, men det var det). Det var i 2009, og da vi drejede nøglen om, havde jeg ikke journalister i røret, som var klar på at lave en god historie ud af en smertefuld situation.

Jeg slap for mediernes søgelys, og måtte “nøjes” med reaktionen fra alle der på den ene eller anden måde havde berøring med mig i hverdagen. Det skete at folk forsøgte at undgå mig, for hvad katten kunne de sige til mig. Jeg oplevede endda at blive stillet et spørgsmål om, hvordan jeg havde det; og da jeg svarede hudløst ærligt, at det var pissesvært, så flakkede øjnene og vedkommende endte med at gå væk igen. Uden at sige andet til mig.

Så når Jeppe Støckler stiller sig til rådighed, og samtidig giver udtryk for hvor ondt en konkurs har gjort på ham, så var det ENDNU mere rystende for mig, da jeg dagen efter så et opslag hos Martin Thorborg, hvor en chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk udtalte sig om netop denne konkurs (dette opslag kan du læse her)

Hvad sker der lige for hverdags-danskeren?

Jeg gik helt i stå da jeg læste, hvordan folk der havde fået et gavekort på 250 kroner i julegave ville stille sig frem i en artikel og ytre sig negativt, og antyde at Jeppe Støckler godt havde vidst før jul at han ville gå konkurs. Mit bud er at han har kæmpet lige til det sidste, for at redde butikkerne, og at det sikkert i sidste ende har været andre der har trukket stikket – banken eller de ansatte (grundet manglende løn).

At antyde at Jeppe Støckler har handlet i ond tro, vidner meget godt om, hvordan vi i dagens Danmark helst tror det værste om andre. Vi tror at alle vil forsøge at snyde os for noget.

Det er MIG MIG MIG MIG MIG MIG mentaliteten som råder.

Og når en veluddannet chefkonsulent fra Forbrugerrådet Tænk, så vælger at stille sig op og komme med udtalelser, som vidner om hvor lidt forståelse og fornemmelse der er for livet som selvstændig, så bliver jeg virkelig sur og gal.

Det er skuffende at folk der forsøger at skabe noget (og mislykkedes) bliver behandlet på den måde. Det er også lige så skuffende at opleve folk der brokker sig over succesfulde selvstændige, som skaber ting i nærmiljøet.

Når nogen driver selvstændig virksomhed, så løber de en risiko. Når de forsøger at gøre en forskel lokalt, så løber de en risiko. Når de siger efter skyerne og misser forsøget, så har de sandsynligvis mistet alt, og skal nu kæmpe sig op igen.

Men i Danmark er trenden at den slags skal holdes nede.

Den trend skal vi have ændret. Og vi kan kun starte et sted, nemlig med os selv.

Så se lige dig selv i spejlet inden du går i seng, og sig så til dig selv, at du vil starte med at se positivt på nye tiltag, se på det gode i idéen og ikke straks gå i negativ grøften.

Lad os for pokker bakke op og hylde.

Præcis som hele historien om Jeppe Støckler endte, da Martin Thorborg valgte at dele en kommentar fra hans tidligere opslag (det kan du læse her)

Det gør ondt at gå konkurs, det er lidt som at miste nogen – det er en kæmpe sorgproces på den anden side. Lad os nu vise lidt større respekt for dem som forsøger. Både dem som falder og dem som rammer stjernerne. Lad os ændre retorikken. Lad os hylde dem som skaber noget.

2018-01-06T20:25:21+00:00